Når forandringens vinde blæser

Jeg elsker Mao’s citat ”Når forandringens vinde blæser, vil nogle rejse læhegn, mens andre bygger vindmøller” og det er så sigende for min proces lige i øjeblikket. For efter at have oprettet bloggen og skrevet de første to oplæg, så blev der stille. Som i HELT STILLE indeni mig. ikke et ord, ikke en flig af inspiration. BUM, tyst…

Det i sig selv er meget mærkeligt, for jeg er udstyret med en hjerne og en kanal, der bare kører konstant. Jeg får input udefra hele tiden og sanser og fornemmer energierne omkring mig all the time. Vel at mærke hvis jeg ikke husker og formår at passe på mig selv. Forestil dig mig med en kæmpe parabol eller antenne placeret lige bum midt i panden. Ser det mærkeligt ud  haha, ja. Men det er sådan det er at være mig. ”Min radio” forsøger konstant at tune ind på de kanaler der spilles. Vi kan kalde mig særligt sensitiv for at bruge et mere almindeligt og kendt ord eller begreb. Jeg er nu ikke så meget for at sætte mig selv eller andre i bås med ord eller begreber, men sensitiv det er jeg nu faktisk. Meget.

Det er drøn hårdt. Så PAUSE – jeg har haft brug for en pause.

Det giver god mening.

Selvom jeg ikke fik hovedet hugget af denne gang (læs sidste indlæg ”Hovedet på bloggen”) så gik jeg alligevel lidt i skildpadde-mode, eller skal vi kalde det flyverskjul, efter at have kigget frem fra mit skjold og råbt ”HER ER JEG, aka Spirituelle, aka MOI” og måtte liiiiiige tjekke om kysten var klar. Yep, det er den! Jeg er her endnu, hovedet sidder fast til kroppen, jeg er stadig i live. Så nu kan ordene og tankerne flyde videre 

Jeg har faktisk haft en lorte uge, været virkelig sure mor. Selvom jeg ved, det hurtigere passerer, når blot jeg er i følelserne, så må jeg indrømme, at jeg nok mere har været i følelsernes vold. Det er ikke så hensigtsmæssigt.

Sådan er det også at være menneske, I know, men derfor kan det godt ”sucks”, når det står på. Heldigvis har jeg fået den gave at være beriget med det skønneste englebarn på 6 år. Hun taler rent fra hjertet og giver mig de smukkeste og dybeste beskeder. Og altid når jeg har allermest brug for det 

Forleden røg vi i totterne på hinanden. Ellers dvs. jeg formåede ikke at blive i mig selv og fløj lige hovedkulds ind i vreden, som en Spitfire der dykker og går direkte efter målet. På et tidspunkt siger hun så grædende ”jeg vil have min rigtige mor tilbage”. Det fik mig til at stoppe op. ”Jeg vil have min rigtige mor tilbage” gentog hun ”hende der siger undskyld og er sød og kærlig”  Av mit hjerte og tak for beskeden. Det fik Frk. Spitfire på tilbagetog.

Jeg plejer gerne at forklare hende det sådan, at når jeg bliver sur og vred, så er det fordi mit batteri er løbet tør for strøm, og at jeg har glemt at få det ladet op igen. Måske fordi jeg ikke har sovet nok, fordi jeg ikke har spist ordentligt eller fordi jeg ikke har passet godt nok på min egen energi. Og hun ved det, altid. Denne gang var det nok flere ting. Men vi endte et godt sted begge to den aften og ja, der blev sagt undskyld 

I går kom hun så med en kæmpe og ubetinget kærlighedserklæring til mig, eller endnu en af dem må jeg hellere tilføje, for det er hun nemlig ret god til. Hun havde malet en rigtig fin sten til mig ovre i skolen. Da vi putter, rejser hun sig pludselig stille op, går hen og henter stenen til mig, holder den op til munden, lukker øjnene og sidder sådan lidt. Så rækker hun mig den og siger ”vil du vide, hvad det var jeg bragte ind i stenen?” Det vil jeg gerne. ”Min kærlighed til dig. Fra mit hjerte og ind i dit hjerte. Det er jo der, den skal være. Jeg har også bragt kærligheden fra hele vores familie ind i den, og kærligheden fra alle dine venner og alle dem der holder af dig”  Yep, der måtte moderen lige klemme en tåre 

Tak for dig S, jeg elsker dig af hele mit hjerte 

Så i dag har jeg sørget for at lade mine batterier rigtig godt op. Det har faktisk ikke været så svært, jeg er flyvende i dag, sådan føles det i hvert fald indeni. Jeg havde så også den vildeste oplevelse i går, hvor jeg, nærmest ud af det blå, fik en meget dyb indsigt. Det gav mig et KÆMPE energimæssigt løft. Men mere om det og det med hjernen, kanalen og parabolen senere.

Nu vil jeg danse ud i solen, mens jeg fyrer op for Euphoria for måske 120. gang i dag (se link fra tidligere i dag) på min for fede nye højtaler. Tak skat  Måske 120. gang ikke engang kan gøre det, for den har kørt på repeat siden kl 9 i morges 

Nyd din dag. Kys og solskin på næsetippen herfra