Anna-Nikolajsen-Healer-Clairvoyance-Om-Anna

Rigtig hjertelig velkommen

Mit navn er Anna, og jeg er healer, clairvoyant og holistisk vejleder.

Jeg er født og opvokset i Jylland i en familie, der ikke så den spirituelle verden, som en naturlig del af livet. Derfor fik jeg som barn lukket ned for de naturlige evner, som jeg tror på, vi alle er født med – nemlig kontakten til det spirituelle, den åndelige verden, sjælens visdom og Universet.

Da jeg var i 20’erne, boede og arbejdede jeg 6 år i Paris. Her fik jeg en dyb identitetskrise og stille og roligt igennem denne krise begyndte min nysgerrighed, min interesse og min intuitive tilgang til spiritualiteten at blomstre op igen og kalde på den del i mig. Jeg opsøgte bla. selv clairvoyante, tarotlæsere mm.

Da jeg blev gravid med min ældste datter i 2010, begyndte min opvågningsrejse for alvor. Jeg begyndte at uddanne mig indenfor clairvoyance og healing, tog kurser i energiterapi, kinesiologi, TFT/EFT, akupressur og zoneterapi og her senest i Journey metoden og følelsesmæssig intelligens.

Min rejse har de sidste år virkelig taget fart, hertil hvor jeg står i dag, og hvor det spirituelle og åndelige univers igen er en del af min hverdag og min praksis.

Mine børn er mig en evig kilde til forundring og indsigter gennem deres udfordringer, ubalancer, kontakt til den åndelige verden mm.. De sanser, fornemmer og ser også, som jeg, den spirituelle verden, som f.eks. afdøde, andre menneskers energier og følelser og/eller oplevelser fra tidligere liv.

Mine redskaber til at hjælpe dig er mine healende evner, mine intuitive evner, mit klarsyn, min klarhørelse og min klarføling, samt mit holistiske menneskesyn og min egen livserfaring. Jeg vil elske at hjælpe dig og/eller dit barn et skridt videre på rejsen, uanset hvor i livet du befinder dig. Forvandling er muligt, hvis du ønsker det!

Læs hvad andre siger om mig her