Indlæg

Når sårbarheden banker på

Når sårbarheden banker på, kan det være svært at være i os selv og for den sags skyld også være svært for vores omgivelser at være i den sammen med os.

Jeg husker en episode, da jeg boede hjemme, hvor jeg havde en dag med tungsind, lad os bare kalde det det. Jeg var bare trist, sårbar, og havde ikke lyst til noget som helst. Umiddelbart var der ingen bestemt årsag. Mine forældre spurgte ind til mig, men mine svar tilbage var korte og min motivation for at lave noget var lig med nul. Som jeg husker det, fik jeg lov at være med det et par timer, men så skete der noget. For så kunne de ikke længere rumme min tristhed, og jeg skulle ”fikset”. Så nu måtte der ske et eller andet, så jeg ikke endte med at synke dybere ned i det sorte hul, jeg befandt mig i….

Jeg husker og mærker faktisk stadig min fars bekymring fra den dag.

Så vi endte med at tage på en køretur, og det blev også til en isvaffel på turen.

Men var det mon min fars bekymring, eller var det mon hans egen bagage fra livets rygsæk, der ubevidst gjorde det svært for ham at være i og rumme hans egne følelser og dermed heller ikke kunne være med mig i mine?

Jeg forstår godt, hvor han kom fra. For det er svært at stå på sidelinjen, når dem vi elsker og holder af har det svært. Hvad end årsagen er. Men det er så vigtigt, at vi tør. Tør være med sårbarheden og ikke begynder at fikse eller gøre ved. Bare at være der er oftest nok.

For det, det lærte mig dengang, var, at det er farligt at være i de svære følelser. Følelser som f.eks. sårbarhed, tristhed og vrede.

Det lærte mig også, at det kan og helst skal fikset eller dulmes ved enten at gøre noget, spise noget (og helst noget lækkert og sødt) i stedet for at give det plads og lov til bare at være der.

For det kommer med en besked til os, hvis vi tør være med det og lytte. Det kommer for at hjælpe os tilbage på sporet og regulere de følelser, som sidder fast i systemet. Hvad end årsagen er.

At have bevidstheden med i de ting, vi foretager os er vigtigt. Og jo højere bevidsthed vi får, des nemmere bliver det at være i de svære følelser og dermed også nemmere ikke at dulme eller fikse, hverken os selv, vores børn eller andre.

Jeg er ikke ved vejs ende i forhold til de svære følelser, vrede er f.eks. et tema for mig. Min skønne skønne 6-årige kan især tricke lige præcis den følelse i mig, og jeg kan dermed stadig engang imellem have virkelig svært ved at rumme hendes vrede. Men hun er min største vejviser og læremester og med hendes ubetingede kærlighed, får hun mig til at kigge endnu dybere ind i mig selv hver gang det ulmer.

Og ja jeg dulmer stadigvæk nogen gange, helst med ½ eller en hel plade mørk chokolade og den sluges så gerne på nul komma nul dut. Eller jeg kan finde på at ”lukker mig inde” i min iphone og scrolle facebook igennem hvert 5. minut for nye opdateringer osv.

Men i formiddags valgte jeg at være i den, sårbarheden. Så mine tårer trillede i takt med regndråberne på ruden. Det er en forandrings tid, alt er godt.

Nu til aften skinner solen, mens den er på vej ned, og jeg vil nyde et stort stykke chokolade, måske sammen med en god tudekiks film, der får presset de sidste tårer ud af mig for i dag.

En god tåreperser er nu altså også bare virkeligt godt for sjælen engang imellem ❤️

Lys og kærlighed til dig fra mig 💫💖